Tilbage til Alle begivenheder

DEBAT: Få din sag igennem! – sådan sætter du dit emne på den politiske dagsorden

Hvordan får du politikere og medier til at interessere sig for netop din sag?

På denne debat får du indblik i, hvordan den politiske dagsorden bliver sat – og hvad der skal til, hvis man vil flytte noget i virkeligheden. Vi tager udgangspunkt i en konkret lokal kamp og taler om politiske spilleregler, timing, alliancer og mediernes rolle.

Du møder Ungdomshuset Møn, en gruppe unge der arbejder for at få et ungdomshus i Stege. Sammen med en politiker og en journalist diskuterer vi, hvad der virker – og hvad der ikke gør – når borgere, foreninger eller bevægelser vil have gennemslagskraft.

Debatten er for alle, der kæmper for en sag – lokalt eller nationalt – og ønsker konkrete råd til at styrke deres politiske gennemslag. Publikum inviteres med i samtalen og får mulighed for at stille spørgsmål og dele egne erfaringer med politisk interessevaretagelse.

Medvirkende: 
Laurits Kainø Jensen initiativtager til Ungdomshuset Møn

Phillippa Maigaard, journalist

Moderator: Jakob Sand Kirk, selvstændig rådgiver og facilitator

Scene: Boghandleren

Tid: Fredag d. 21. august kl. 13 - 14

Forrige
Forrige
21. august

talk: ”Drømmejobbet. Hvad er det?”

Næste
Næste
21. august

Guitarduo fra Møn og Sydsjælland