Oplev en stemningsfuld koncert med to guitarister fra Møn og Sydsjælland, der bevæger sig i krydsfeltet mellem klassisk musik, improvisation og nye lydlandskaber.
Guitarduoen fortolker klassiske værker af blandt andre Bach og kombinerer dem med improvisationer, elektrisk guitar og egne kompositioner. Resultatet er et levende og nærværende musikalsk møde mellem det klassiske og det eksperimenterende.
Bag duoen står den klassiske guitarist Bjarne Schjølin og Mathias Jeppesen, konservatorieuddannet musiker og guitarist.
En sanselig musikoplevelse med plads til både ro, fordybelse og overraskelser.