Information til stadeholdere
StadEholderhåndbog 2026
”Folkemøde Møn 2026 – Provinsens folkemøde” har som mål at være et udstillingsvindue for potentialerne i provinsen. Dette sker gennem en mangfoldighed af stadeholdere, debatter og kendte navne i samfundslivet.
Debatter arrangeret af Folkemøde Møn vil fokusere på:
Klima, natur og havmiljø i provinsen
Det gode liv og sundhed i provinsen
Storpolitik i provinsen
Uddannelses- og arbejdsliv i provinsen
Kultur i provinsen
Stadeholdere kan også arrangere events og workshops for gæsterne. Fredagen har særlig fokus på unge frem til kl. 14, hvorefter der er aktiviteter for alle aldre. Folkemødet afrundes med koncert på hovedscenen lørdag kl. 17.
Købsbetingelser og booking
Salg af stadepladser og debattider: 7. februar – 1. august 2026.
Booking af stadeplads er bindende og uden fortrydelsesret, medmindre det er muligt at sælge staden videre til anden aktør.
Ønsker om placering vil blive forsøgt imødekommet, men kan ikke garanteres.
Stadeholdere forventes at deltage begge dage; hvis kun én dag ønskes, skal dette meddeles senest 1. juni 2026.
Priser
3×3 plads uden telt: 2.900 kr.
3×6 plads uden telt: 4.100 kr.
3×9 plads uden telt: 5.400 kr.
3×3 plads med telt: 5.400 kr.
3×6 plads med telt: 6.600 kr.
3×9 plads med telt: 7.800 kr.
Adgang med ladcykel: 1.000 kr.
Debattid på scene: 4.000 kr.
Lydanlæg: 11.000 kr.
Strømpakker og inventar: Se detaljer og køb her eller kontakt info@folkemoedemoen.dk
Alle priser er inkl. eventuelle afgifter og gebyrer.
Åbningstid
Fredag 21. august: 09.00 – 18.00
Lørdag 22. august: 09.00 – 17.00
Stadepladser skal være bemandet under åbningstid. Debatter og workshops starter først kl. 09.30 fredag.
Information om placering
Placering af stader oplyses i første halvdel af juli, efter godkendelse fra myndigheder.
Ønsker om ekstra areal eller aktiviteter uden for staden skal anmeldes ved tilmelding.
Opstilling og nedtagning
Opstilling fra torsdag 20. august kl. 13.00 (ved egne telte)
Telte >50 m² skal være certificerede, certifikat synligt under hele folkemødet
Nedtagning starter først lørdag kl. 18.00
Inventar og udsmykning skal medbringes eller bestilles gennem Folkemøde Møn
Syn af telte
Brandmyndigheder kan gennemføre syn før og under folkemødet
Stadeholder skal være til stede, certifikater synlige
Folkemøde Møn repræsenterer stadeholder ved brandtilsyn, hvis telt er lejet gennem Folkemøde Møn
Ansvar og sikkerhed
Folkemøde Møn kan ikke holdes ansvarlig for vejrforhold (vind, regn), og der ydes ingen refusion herfor.
Stadeholdere er ansvarlige for telte, inventar og events under folkemødet.
Alle genstande skal sikres, især når stader ikke er bemandet.
Refusion gives kun ved aflysning af event af Folkemøde Møn.
Affald og vand
Folkemøde Møn samler affald på pladsen og i Stege; egen affald kan afhentes efter aftale.
Drikkevand findes på Torvet og Kirkepladsen; medbring beholdere til transport.
Hensyn til hinanden
Ikke bred ud over det lejede areal uden tilladelse
Lyd (forstærket) kun efter aftale
KODA-aftale for musik afholdes af arrangør
Salg af varer, mad eller drikke kun efter accept fra Folkemøde Møn
Gratis prøver kan uddeles, men hensyn til handelsdrivende skal overholdes
Alkohol kun med lejlighedstilladelse fra politiet
Kontaktoplysninger
Projektleder: Anna Falch
E-mail: info@folkemoedemoen.dk