Din læge går på pension, men ingen vil overtage klinikken.
Det er virkeligheden i mange yderområder, hvor borgere må rejse længere for at få hjælp, og det nære sundhedsvæsen er presset. Samtidig skal de lokale sundhedstilbud løfte flere opgaver i fremtiden. Men hvem skal løfte opgaven, når lægerne mangler?
Kom og vær med i debatten om, hvordan vi sikrer læger i hele landet og garanterer lige adgang til sundhed for alle. Vi diskuterer de politiske og praktiske løsninger, og hvad der skal til for at gøre det attraktivt for læger at slå sig ned uden for de store byer.
Medvirkende:
· Laila Kildesgaard, regionsrådsmedlem (S) i Region Østdanmark og næstformand i Sundhedsråd Hovedstaden
· Lisbeth Nielsen, direktør, Filadelfia Epilepsihospital og sociale tilbud
· Katrine Johanne Jakobsen, kredsformand for FADL SYD
Moderator: Lau Svendsen-Tune, Kommunaldirektør, Gribskov Kommune
Scene: Kirken
Tid: Lørdag d. 22. august, kl. 14 - 15
Arrangør: Folkemøde Møn
Det er gratis at deltage i Folkemøde Møn