Tilbage til Alle begivenheder

Overrækkelse af den nye Borgmesterkæde

Overrækkelse af Vordingborg Kommunes nye borgmesterkæde

En mangeårig ambition bliver til virkelighed, når Vordingborg Kommune officielt får sin nye borgmesterkæde.

Ved en ceremoni på Musikscenen overrækkes kæden til borgmester Michael Seiding Larsen i overværelse af de private bidragydere, som har gjort projektet muligt.

Den nye borgmesterkæde er skabt som et varigt symbol på en samlet Vordingborg Kommune. Med kommunevåbnet i centrum og de fire tidligere kommuners våbenskjolde integreret i designet forener kæden kommunens historie med dens fælles fremtid.

Kæden er designet af smykkedesigner Søren Borup og er finansieret gennem private donationer. Den markerer afslutningen på et mangeårigt ønske om ét fælles symbol for kommunen siden kommunesammenlægningen i 2007.

For borgmester Michael Seiding Larsen er den nye borgmesterkæde mere end et ceremonielt symbol. Som han selv siger: 'For mig har det hele tiden været afgørende, at borgmesterkæden skulle være samlende for hele kommunen.' Hør mere om historien bag ved overrækkelsen.

Vær med, når borgmester Michael Seiding Larsen som den første får den ære at bære Vordingborg Kommunes nye borgmesterkæde, et symbol, der skal følge kommunen og dens kommende borgmestre i mange år frem.

Scene: Musikscenen

Tid: Lørdag d. 22. august, kl. 13:45 - 14:00

Forrige
Forrige
22. august

TALK & WORKSHOP med Rhoda Ting og Mikkel bojesen

Næste
Næste
22. august

Debat: Hvordan hænger vækst og velfærd sammen?