Tilbage til Alle begivenheder

Debat: HVOR LÆNGE SKAL MAN VENTE PÅ AT KUNNE HØRE?

Ifølge WHO øger ubehandlet høretab risikoen for at udvikle demenssygdomme. Hvorfor skal patienterne så vente år på at få høreapparater?

Vi ved, at høretab øger risikoen for ensomhed og social isolation. Og ifølge WHOs seneste retningslinjer anbefaler man nu høreapparater til mennesker med høretab for at forebygge demenssygdomme. Samtidig har vi uacceptabelt lange ventetider på udredning og høreapparatsbehandling på de audiologiske afdelinger.

Kom og vær med når Høreforeningens landsformand udfordrer regionspolitikerne og spørger, hvor længe det er rimeligt at skulle vente på et høreapparat, og hvorfor der ikke er en behandlingsgaranti på høreområdet, ligesom der er på stort set alle andre sundhedsområder. Og hvad sker der med ventetiderne når vi bliver en stor Region – Region Øst.

Deltagere:

Trine Birk Andersen Socialdemokratiet (A) Folketingsmedlem og Regionsrådsformand Region Sjælland

Christoffer Buster Reinhardt Det Konservative Folkeparti (C)1.næstformand for Region Hovedstaden og Region Østdanmark.

Camilla Hove Lund Venstre (V)Regionsrådsmedlem Region Sjælland 2. næstformand Region Øst

Majbritt Garbul Tobberup Landsformand Hørforening

Moderator: Mette Vibe Utzon, Journalist

Scene: Kirkepladsen Syd

Tid: Lørdag d. 22. august kl. 10 - 11

Arrangør: Høreforeningen

Programspor: Debat

Forrige
Forrige
22. august

Kom og lær de nyeste højskolesang

Næste
Næste
22. august

FILM: Naturgenopretning i Vordingborg Kommune