Tilbage til Alle begivenheder

DEBAT: Hvordan bevarer man familiefreden? 

Hvordan bevarer man familiefreden når middagsbordet deler sig i synet på landbrug, natur, klima og grøn energi? 

I denne samtale mødes to generationer med forskellige perspektiver på nogle af tidens mest omdiskuterede spørgsmål. For selv når holdningerne er stærke, skal hverdagen stadig fungere, og relationerne bevares. 

Samtalen undersøger, hvordan vi kan være uenige uden at blive uvenner. Hvad kræver det at lytte til mennesker, man holder af, når man ser forskelligt på fremtiden? Og kan familien lære os noget om den dialog, vi også har brug for i samfundet?

En samtale om respekt, nysgerrighed og fællesskab – midt i de dilemmaer, der præger både provinsen og Danmark som helhed. Medvirkende: Elise Sydendal, folketingsmedlem for Alternativet og klimaaktivist og hendes papfar Benny Damgaard, medlem af kommunalbestyrelsen i Lolland kommune og Regionsrådet for Danmarksdemokraterne.

Scene: Storegade
Tid: Lørdag d. 22. august, kl. 11 - 12

Medvirkende: 

Elise Sydendal – medlem af Folketinget (Alternativet)

Benny Damgaard – byrådsmedlem i Lolland Kommune (Danmarksdemokraterne)

Moderator: Erik Harr, direktør og tidligere formand for Folkemøde Møn

Arrangør: Folkemøde Møn

Programspor: Debat

Forrige
Forrige
22. august

FILM: Naturgenopretning i Vordingborg Kommune

Næste
Næste
22. august

Grøn Trepart i Vordingborg Kommune