Kender I til Nordea-fondens lokale støttemuligheder? Ellers får I chancen her, hvor vi fortæller om fondens støtteområde Liv i det lokale.
Nordea-fonden støtter lokale aktiviteter, der styrker fællesskaber i foreningslivet – måske også i jeres. Bliv klogere på Nordea-fonden og få efterfølgende sparring på jeres projektidé på Folkemøde Møn 21. august kl. 16. Kom og lyt med, når Nordea-fonden fortæller om jeres lokale støttemuligheder. Gennem Liv i det lokale kan foreninger søge op til 200.000 kr. i støtte til aktiviteter, der styrker fællesskaber, dér hvor I bor.
Efterfølgende står fonden klar i stand nr. 45 på Torvet, hvor vi fra kl. 17-17.30 svarer på spørgsmål og giver sparring på jeres projektideer. Så kig forbi, hvis I ligger inde med en god lokal ide, der kan styrke det gode liv i jeres lokalområde – vi står klar til at tale med jer og uddeler løbs-t-shirt til alle.
Arrangør: Nordea-fonden
Scene: Sct. Knudsstræde
Tid: Fredag d. 21. august, kl. 16.00 - 17.00