Tilbage til Alle begivenheder

DEBAT med MOT OG MONOPOLET

Hvordan føles det egentlig at være ung lige nu?

Hvordan finder man modet til at stå ved sig selv, sige fra, høre til — og samtidig navigere i fællesskaber, forventninger og relationer?

I MOT & Monopolet inviterer MOT og A-holdet publikum ind i en levende, ærlig og nærværende samtale om unges dilemmaer og det liv, der leves mellem præstation, fællesskab og identitet.

Med udgangspunkt i dilemmaer fra unge selv diskuterer MOT Direktør Stina Grøn sammen med et stærkt panel aktuelle spørgsmål om trivsel, venskaber, mod, ensomhed, kærlighed, sociale medier og det at finde sin plads i verden.

Formatet er inspireret af det velkendte monopol-univers — men med unge stemmer, nærvær og fællesskab i centrum.

En samtale med plads til både grin, alvor og genkendelse. For unge. For voksne. For alle, der gerne vil forstå den tid, vi lever i lidt bedre.

Medvirkende: Stina Grøn (direktør, MOT) og unge stemmer.

Arrangør: MOT

Scene: Hovedscenen

Tid: Fredag d. 21. august, kl. 10 - 11

Forrige
Forrige
21. august

WORKSHOP: DEMOKRATI FITNESS - MOBILISERINGSMUSKLEN

Næste
Næste
21. august

WORKSHOP: Demokrati Fitness – Uenighedsmusklen