Kan vi blive ved med at købe nyt – uden at prisen bliver for høj?
Vi køber mere tøj end nogensinde før. Samtidig vokser tekstilaffaldsbjergene, klimabelastningen stiger, og millioner af mennesker producerer vores tøj under forhold, som de færreste danskere ville acceptere på deres egen arbejdsplads.
Modebranchen står i en historisk omstilling. Nye EU-regler stiller krav om ansvarlighed, virksomheder investerer i bæredygtige løsninger, og forbrugerne efterspørger mere gennemsigtighed. Men går forandringen hurtigt nok? Eller er hele forretningsmodellen bag fast fashion uforenelig med en bæredygtig fremtid?
I denne debat samler vi forskere, erhvervsliv og grønne frontløbere til en ærlig samtale om modeindustriens største dilemmaer. Kan man sælge mere og samtidig belaste mindre? Hvem har ansvaret for de mennesker, der syr vores tøj? Og hvad kræver det egentlig at skabe en modebranche, der både er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtig?
Kom og vær med, når vi diskuterer, om fremtidens mode skal bygges på vækst, regulering, innovation eller helt nye vaner hos os forbrugere.
En debat om ansvar, forbrug, arbejdsforhold, klima og fremtidens modeindustri. For alle, der har tøj på kroppen – og en holdning til, hvordan det bliver lavet.
Scene: Gåsetorvet
Tid: Fredag d. 21. august, kl. 16:00 - 17:00
Deltagere:
Julie Bundgaard (forsker og forfatter)
Maria Manelleh (indehaver af Manelleh), repræsentant fra bæredygtige virksomheder
Marianne Wind (Dansk medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet)
Claus Teilmann Petersen, Bestseller: Stakeholder Engagement & Human Rights Manager
Moderator: Mathilde Falch
Arrangør: Folkemøde Møn