Danmark er en nation født af havet, men har vi glemt at passe på det? Havet ud for vores kyster lider under forurening, iltsvind og tab af biodiversitet, og alligevel virker det, som om vi kollektivt har vænnet os til de dårlige nyheder.
Men hvem har egentlig ansvaret for havet? Er det dit, mit, industriens eller politikernes? Og hvorfor accepterer vi en udvikling, der ødelægger vores allervigtigste naturressource?
Vi stiller skarpt på danskernes komplicerede forhold til. Selvom de fleste er enige om, at havet skal reddes, er vejen dertil brolagt med dilemmaer. For hvem skal betale prisen, og hvem ejer egentlig retten til at bruge – og ødelægge – havet?
Dette er ikke en debat for dem, der vil høre mere om, hvor galt det står til. Det er en debat for dem, der vil forstå, hvorfor det står så galt til, og hvem der har magten til at ændre kursen.Kom og vær med i en afgørende samtale om vores fælles blå arv.
Scene: Sct. Knudsstræde
Tid: Lørdag d. 22. august, kl. 12 - 13
Medvirkende:
Liselotte Hohwy Stokholm, direktør i Tænketanken Hav
Jesper Carlson, formand for Baltic Blue
Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfisker forbund
Moderator: Kristina Koch Slot, kommunaldirektør i Vordingborg Kommune
Arrangør: Folkemøde Møn
Det er gratis at deltage i Folkemøde Møn