Kan kunsten forandre den måde, vi ser verden på?
Kunst kan udfordre, samle, provokere og skabe nye fællesskaber. Men hvilken rolle spiller kunsten i en tid præget af kriser, polarisering og store samfundsforandringer? Kan den åbne samtaler, vi ellers ikke ville have – og give os nye perspektiver på os selv og hinanden?
Folkemøde Møn inviterer til en samtalesalon, hvor kunstnere, kulturformidlere og publikum sammen undersøger kunstens betydning for demokratiet og den offentlige samtale. Gennem dialog og refleksion sættes der fokus på, hvordan kunst kan skabe bevægelse – ikke kun på scener og museer, men også mellem mennesker.
Samtalen bygger videre på de perspektiver, der blev udfoldet ved samtalesalonen Når kunsten bliver politik, og inviterer publikum med ind i en åben undersøgelse af kunstens muligheder og ansvar i vores fælles samfund.
Medvirkende:
Maria Kjær Themsen (kunstredaktør, kurator og forfatter).
Bjørn Nørgaard (billedhugger og professor;
Kristjan Ingimarsson (scenekunstner.)
Augusta Atla (billedkunstner, poet og feministisk aktivist).
Moderator: Anna Falch (leder Folkemøde Møn)
Scene: Kirkepladsen Nord
Tid: Fredag d. 21. august, kl. 15.00-16.00
Det er gratis at deltage i Folkemøde Møn