Tilbage til Alle begivenheder

DEBAT: Biodiversitet i naturen og mangfoldighed i menneskehjernen

Hvem beslutter, at én bestemt type hjerne skal være standarden?

I denne panelsamtale sætter vi fokus på neurodiversitet og vores grundlæggende menneskesyn. Med afsæt i idéen om, at variation i menneskers hjerner er lige så naturlig og nødvendig som biodiversitet i naturen, undersøger vi, hvordan normer opstår — og hvem de gavner.

Panelet samler forskere, debattører og stemmer med levede erfaringer til en nuanceret samtale om diagnoser, inklusion og de strukturer, der både kan rumme og begrænse mennesker, der tænker, lærer og sanser anderledes. Sammen stiller vi skarpt på, hvordan vi kan skabe et samfund med plads til flere måder at være menneske på.

Der vil være mulighed for spørgsmål fra publikum.

Scene: Sct. Knudsstræde

Tid: Lørdag d. 22. august kl. 15.00-16.00

Deltagere:

Christian Groes, antropolog og lektor, Roskilde Universitet (speciale i køn, normer og mangfoldighed)

Pernille Darling, rådgiver i ledelse, inklusion og neurodiversitet

Oliver Tonning, psykolog med fokus på neurodiversitet og mentale forskelle

Moderator: offentliggøres senere

Arrangør: Folkemøde Møn

Det er gratis at deltage i Folkemøde Møn

Forrige
Forrige
22. august

klimasikring eller klimatilpasning?

Næste
Næste
22. august

OM KUNST I DET OFFENTLIGE RUM