Tilbage til Alle begivenheder

Fra storby til landsby

Flere unge og tilflyttere søger mod landdistrikterne med drømme om fællesskab, natur, bæredygtighed og nye måder at leve på.

Men hvad sker der, når storbyens idealer møder livet i et lokalsamfund?

Kan nye fællesskaber bygge bro mellem by og land?

Kan man skabe forandring i et område, man ikke selv er vokset op i? Og hvordan bygger man egentlig bro mellem by og land i en tid, hvor Danmark ofte beskrives som mere opdelt end samlet?

I denne samtale mødes forfatter Johanne Mygind, Ida Bencke og Den Grønne Ungdomsbevægelse til en ærlig samtale om at være københavnere og tilflyttere, der forsøger at engagere sig i et landområde — ikke som frelsere, men som mennesker, der ønsker at skabe relationer, fællesskaber og nye forbindelser på tværs af geografi og livsformer. Samtalen undersøger længslen efter det lokale, mødet mellem forskellige virkeligheder og spørgsmålet om, hvordan fremtidens grønne og demokratiske fællesskaber kan opstå mellem mennesker, der kommer fra forskellige steder. For måske er det ikke kun landet, der har brug for byen. Måske har byen også brug for landet.

Scene: Fængselsgården

Tid: Lørdag d. 22. August, kl. 15.00-15.45

Deltagere: Ida Bencke (Kunstner og tilflytter) og Den Grønne Ungdomsbevægelse

Moderator: Johanne Mygind

Det er gratis at deltage i Folkemøde Møn

Forrige
Forrige
21. august

Hvad mener unge mænd om ligestilling?

Næste
Næste
21. august

Hvordan blev familielivet noget, man kunne føle, man fejlede i?