
Lørdag kl. 11.45: Mål nr. 11 – Bæredygtige byer
Det er ikke så simpelt, som det lyder, at få os til at sortere vores affald, bruge regnvand i toilettet, droppe tørretumbleren og føle os trygge, når vi går alene på gaden.
Bæredygtige byer skal nemlig også sikres mod, at vores kælder oversvømmes ved næste skybrud, og at bussen, cyklen eller toget er et nemmere valg end bilen. For alt dette – og meget mere – skal tænkes ind i byplanlægningen, før vores byer kan kaldes bæredygtige.
Bæredygtighed handler også om boligformer, hvordan vi bygger nye bydele og indretter dem til mennesker. Hvad betyder det, når vi skal bygge og bo og leve?
Er det muligt og hvad skal det til? Målet skal nås inden 2030!
Debattører: Adm. direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening Ole Hækkerup, Administrerende direktør i HOFOR Lars Therkildsen og 1. næstformand for BR i København og gruppeformand Lars Weiss, Permatopia Suzanne Darmer
Moderator Marie Borum